Klavs Bruun forventer at stoppe ved tidligt VM-exit
Klavs Bruun Jørgensen regner med at stoppe som landstræner, hvis kvindelandsholdet ikke når mellemrunden ved VM. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Hvis kvindelandsholdet i håndbold elimineres i gruppespillet ved VM, stopper landstræneren formentlig.
Hvis Danmarks kvindelandshold i håndbold ikke formår at spille sig videre til mellemrunden ved VM i Japan sidst på året, skal man ikke forvente, at Klavs Bruun Jørgensen fortsætter som landstræner.
Det siger han i et interview med Ekstra Bladet onsdag.
- Det handler ikke kun om puljen, men jeg har altid haft det sådan, at hvis jeg ikke føler, jeg kan give mere og flytte holdet, så skal det stoppe.
- Jeg kan ikke forestille mig - hvis vi ikke kommer videre fra puljen - at du ser mig være landstræner efter det, siger Klavs Bruun Jørgensen til Ekstra Bladet.
Scenariet er ikke utænkeligt, da Danmark i den indledende pulje møder stærke nationer som Frankrig, Tyskland, Sydkorea, Brasilien og Australien.
- Det vil være for stor en skuffelse for mig, hvis vi ikke går videre. Men jeg synes også med det hold, vi kan stille, at jeg skal få noget ud af det. Selv om det er en hård pulje, vil jeg videre til mellemrunden. Det er stensikkert.
VM i Japan spilles fra 30. november til 15. december.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde