Klavs Bruun giver landsholdet en fridag i VM-optakt
Klavs Bruun Jørgensen og håndboldlandsholdet forbereder sig aktuelt til VM-slutrunden med en træningslejr i Frederikshavn. Foto: /ritzau/Graversen Anita
/ritzau/Anita Graversen
Af fysiske hensyn har Klavs Bruun Jørgensen givet sine spillere håndboldfri onsdag.
Spillerne på det danske kvindelandshold i håndbold slap onsdag aften for at få harpiks på hænderne under træningslejren i Frederikshavn forud for VM i december.
Spillerne skulle have trænet to timer fra klokken 17, men landstræner Klavs Bruun Jørgensen har valgt at aflyse træningen af fysiske hensyn, siger landstræneren til DR.
- Vi skal kunne holde hele ugen. I deres egne klubber har spillerne normalt også en fridag eller to i løbet af en uge. Vi har to venstre fløje, der har problemer med anklerne.
- Og så får resten af holdet også en lille pause, især med tanke på at de har en træningskamp torsdag, træning fredag og kamp lørdag. Så bliver det et hårdt program, og vi bliver nødt til at give fri engang imellem, siger landstræneren.
Torsdag skal Danmark møde Kina i en uofficiel testkamp. Lørdag er Sverige modstanderen i Frederikshavn.
Danmark spiller første kamp ved VM i Tyskland 2. december.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned