Klavs Bruun indkalder Viborg-spiller som fløjgardering
Simone Böhme er udtaget som ekstra fløjspiller på landsholdet, da Anne Mette Pedersen døjer med en skade.
Når det danske kvindelandshold i håndbold mandag begynder træningssamlingen frem mod VM i december på hjemmebane, bliver det med Viborg HK's Simone Böhme som en ekstra spiller i truppen.
Højrefløjen er blevet indkaldt, fordi København Håndbolds Anne Mette Pedersen ikke kan træne for fuld kraft. Der er dog stadig forhåbninger om, Anne Mette Pedersen kan nå at blive klar til VM.
Det oplyser Dansk Håndbold Forbund i en pressemeddelelse.
- Simone er med, fordi Anne Mette er ude af billedet til den kommende samling. Morten Storgaard (landsholdslæge, red.) vurderer dog, at vi godt kan få Anne Mette klar, så jeg forventer, at hun er med til VM, siger Klavs Bruun Jørgensen.
Beslutningen om hvile Anne Mette Pedersen er taget i samråd med spilleren.
I første omgang får Simone Böhme mulighed for at vise chancen, når Danmark fra fredag til søndag i næste uge skal deltage i en firenationersturnering i Spanien. Her møder holdet Tunesien, Angola og de spanske værter.
Simone Böhme skal kæmpe med FCM Håndbolds Trine Østergaard om spilletiden.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde