Klavs Bruun: Vi har mere rygrad end vi tror
Sandra Toft stod med en redningsprocent på 45 og får store roser af landstræner Klavs Bruun Jørgensen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Danmark slog mandag Holland i mellemrunden ved VM og holder liv i håbet om OL-kvalifikation.
Danmarks sejr over Holland i mellemrunden ved VM viser, at det danske hold har rygrad.
Det siger landstræner Klavs Bruun Jørgensen til TV2 efter 27-24-sejren mandag middag.
- Det viser, at vi kan rejse os efter den skuffelse, det var at tabe i går (søndag, red.) til Norge. Vi har mere rygrad, end vi lige går og tror, siger han.
Landstræneren mener, at holdet grundlæggende har spillet en god turnering, selv om resultaterne ikke altid har flasket sig for det danske hold.
Med sejren over Holland rykker Danmark op på tre point på femtepladsen i puljen og har stadig mulighed for at nå den fjerdeplads i mellemrundepuljen, der kan give adgang til OL-kvalifikationen.
- Det er fedt for os alle sammen, for mig og for håndboldforbundet, siger Klavs Bruun Jørgensen.
Han roser især målvogter Sandra Toft, der igen leverede en tårnhøj redningsprocent på samlet 45 og havde stor andel i danskernes sejr.
For keeperen betyder det alt, at der stadig er mulighed for at komme til OL til sommer i Tokyo.
- Vi lever i OL-kvalifikationen, og det er den helt store gulerod for os lige nu. Det betyder alt. Der er ikke noget alternativ, jeg skal til OL, siger hun til TV2.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker