Klinsmann: Bendtner fortjener en kompliment
USA's landstræner Jürgen Klinsmann var skuffet over, at Danmark var i stand til at vende 1-2 til 3-2-sejr.
Wolfsburg-angriberen Nicklas Bendtner var stærk onsdag aften med tre mål i 3-2-sejren over USA i onsdagens testkamp i Aarhus.
USA's landstræner Jürgen Klinsmann roste den danske landsholdsangriber efter kampen.
- Når man laver tre mål i en kamp, så skal man have alle komplimenter i verden, og det fortjener Bendtner.
- Nogle gange går det godt, og man scorer og får selvtillid. Og tre mål er den rigtige medicin for Bendtner. Jeg ønsker ham det bedste i fremtiden, siger Klinsmann.
Tyskeren ærgrede sig over, at USA ikke var i stand til at holde 1-0- og 2-1-føringerne i løbet af kampen.
- Det var lidt frustrerende, at vi måtte gå tomhændede fra banen, og især fordi vi tabte i det sidste minut.
- Uafgjort havde været et fair resultat. Spillerne gjorde det så godt, som de kunne. Og vores angribere scorede, siger Klinsmann, som også så små lyspunkter.
- Der er meget godt at tage med videre. Men når vi er foran 2-1 mod Danmark, skal vi komme hjem med noget - i det mindste uafgjort, lyder det fra Klinsmann.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet