Klip og klister gør Lauges hæl klar til EM-afgørelsen
Hælproblemerne kommer ikke til at forhindre Rasmus Lauge i spille på fredag. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
De hælproblemer, der holdt Rasmus Lauge ude af kampen mod Slovenien, truer ikke hans deltagelse i semifinalen.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Nøglespilleren Rasmus Lauge bliver klar til at spille medaljekampene ved håndbold-EM i den kommende weekend.
Lauge sad på bænken i hele kampen mod Slovenien tirsdag aften, fordi han havde problemer med den ene hæl, og landstræner Nikolaj Jacobsen ikke ville risikere at forværre skaden i den betydningsløse kamp.
Problemerne kommer dog ikke til at forhindre ham i at gå på banen til semifinalen på fredag og efterfølgende finale eller bronzekamp søndag.
- Det går ikke væk det næste stykke tid. Men det kommer ikke til at holde mig ude de næste dage, siger Rasmus Lauge på landsholdets pressemøde i Köln onsdag eftermiddag.
Han beskriver problemet som "noget slimsæk-halløjsa, der er blevet irriteret". Det har medført en hævelse på spidsen af hælen, der gør ondt, når han tager håndboldskoene på.
Annonce
Men med lidt kreativitet er det lykkedes ham sammen med landsholdets fysioterapeut at finde en midlertidig løsning.
- Vi har klippe-klistret lidt med noget tape og noget stof. Og så har vi klippet lidt i skoen, for at undgå at den trykker på hælen, forklarer Rasmus Lauge.
Rasmus Lauge var omklædt til kampen mod Slovenien tirsdag aften, men tilbragte hele opgøret på bænken. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Spilstyreren fra Bjerringbro-Silkeborg har ifølge turneringens officielle statistikker scoret 9 mål og lavet 13 målgivende afleveringer ved EM.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde