Klitschko vil udnytte mulighed for revanche mod Fury
Den slagne verdensmester har besluttet sig for at benytte en klausul, så han kan møde Tyson Fury igen.
Vladimir Klitschko mistede natten til søndag sine VM-titler i sværvægt, da han overraskende tabte til briten Tyson Fury i Düsseldorf.
Nu meddeler den 39-årige ukrainske bokser, at han er klar til at revanchere karrierens første nederlag i 11 år.
- Jeg har en tidlig julegave til Tyson Fury og alle boksefans over hele verden.
- Jeg vil bruge min kontraktmæssige mulighed for en revanchekamp mod Fury, siger Vladimir Klitschko i en tv-besked på sin Twitter-profil.
Tyson Fury vandt overraskende kampen i Tyskland, da han blev udnævnt til sejrherre med alle tre dommerstemmer.
Dermed overtog den ubesejrede brite Vladimir Klitschkos VM-bælter i de anerkendte bokseforbund WBA, IBF og WBO.
Ukraineren, der har vundet 64 af karrierens 68 kampe som professionel, har brugt dagene efter nederlaget på at overveje sin fremtid.
- Klitschko-historien fortsætter, meddeler Vladimir Klitschko, hvis bror Vitali Klitschko i en del år regerede i det fjerde store bokseforbund WBC.
De to brødre kom dog aldrig til at mødes i en titelkamp om at forene titlerne i de fire store bokseforbund.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned