Klø til Frem og Sydalliancen

Foto: Jan Knudsen

Frem tabte stort, mens Sydalliancen blev besejret dybt i tillægstiden.

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter sejre til Sydalliancen og Frem Sakskøbing i forårssæsonens første to spillerunder i Danmarksserien i fodbold fik begge LF-mandskaber klø i tredje runde.

Frem tabte 0-4 på udebane i bundopgøret mod Aarup, mens Sydalliancen hjemme på Errindlev Stadion indkasserede et nederlag på 1-2.

Mens Frems nederlag var til at tage og føle på, var Sydalliancens nederlag smertefuldt: Dybt inde i tillægstiden scorede Næsby det afgørende mål på et klassisk kontraangreb.

Sydalliancen førte 1-0 ved pausen på et mål scoret af Daniel Bornemann.

Læs alt om de to lokale danmarksseriehold i Folketidendes 16 sider store sportstillæg mandag.