Kloakstank tvinger norske VM-atleter til hotelflytning
Den 19-årige norske løber Jakob Ingebrigtsen spås en stor karriere i atletik. Foto: Andrew Boyers/Reuters
Andrew Boyers/Reuters
Stank og myg har fået Norges hold ved atletik-VM til at skifte hotel. Svensk hold satser på at blive boende.
Det norske hold ved atletik-VM har fået en skæv start på mesterskabet, der ellers først begynder fredag i Qatars hovedstad, Doha.
På grund af stor utilfredshed har holdet efter blot få timer valgt at flytte fra Ezdan Hotel, som ellers skulle have været basen under hele VM. Det siger den norske atletikchef Erlend Slokvik til den svenske avis Expressen.
- Da vi var på besøg inden VM, blev vi vist nogle helt andre værelser, der var af en helt anden standard. Nu har vi fået meget dårligere værelser, og de er meget uhygiejniske.
- Der stank af kloak, der var myg på toilettet og dårlig luft. Udøverne kunne mærke med det samme, at her kunne vi ikke være, og derfor flytter vi, siger Slokvik.
Nordmændene kommer selv til at betale for regningen på holdets nye hotel, men man vil kræve erstatning af VM-arrangøren og Det Internationale Atletikforbund (IAAF).
Også Sveriges VM-hold bor på Ezdan Hotel i det centrale Doha. Her agter svenskerne at blive boende.
Landstræner Karin Torneklint siger til Expressen, at ikke alle værelser har været i orden, men foreløbig har man løst det ved, at to udøvere har fået nye værelser grundet lugtgener.
- Det koster også for meget at skifte hotel, siger hun til Expressen.
Det samme siger Stefan Olsson, der er generalsekretær i Det Svenske Atletikforbund. Ingen af dem vil dog afvise et hotelskifte, hvis der viser sig at være flere problemer på hotellet.
Nordmanden Erlend Slokvik opfordrer svenskerne til at åbne for portemonnæen og finde et nyt hotel.
- Det er bare om at finde pengene frem og få det løst. Det er penge, som man får igen, eftersom IAAF burde løse det her. For os var det helt klart. Skal vi præstere ved VM, så kan vi ikke bo på det hotel, siger Slokvik til Expressen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet