Klodset straffespark sikrer Newcastle-sejr over Brentford
Newcastles Callum Wilson blev med sin straffesparkscoring matchvinder lørdag mod Brentford. Foto: Lee Smith/Ritzau Scanpix
Målmanden Mark Flekken begik et klodset straffespark, da Newcastle hjemme vandt 1-0 over Brentford.
Efter tre nederlag på stribe formåede Newcastle lørdag aften at komme tilbage på sporet, da Brentford blev besejret med 1-0 hjemme på St James' Park.
Nederlaget var Thomas Frank og Brentfords første i sæsonen.
Både Mathias Jensen og Christian Nørgaard, der begge var i aktion for Danmark i den netop overståede landskampspause, var at finde på Brentfords midtbane fra kampens begyndelse.
Newcastle begyndte opgøret bedst og sad mest på spillet i første halvleg mod Thomas Franks tropper.
Det var to hold, der kom ud til kampen for at spille fodbold. Begge mandskaber var initiativrige, når de var på bolden.
Der var muligheder for et føringsmål i begge ender i første halvleg, men skarpheden manglede, og så kunne de to hold ellers gå til pause med 0-0 på tavlen.
Newcastle kom bedst ud efter pausen, og efter en lille times spil lykkedes det også for hjemmeholdets Callum Wilson at finde vej til netmaskerne.
Efterfølgende blev målet dog annulleret af VAR, da der var begået et frispark mod en Brentford-spiller i forbindelse med scoringen.
Et par minutter efter tilkæmpede Newcastles Aaron Gordon sig et straffespark, da Brentford-målmanden, Mark Flekken, klodset nedlagde Newcastle-spilleren.
Callum Wilson sparkede straffesparket sikkert ind højt i målet bag en chanceløs Flekken.
Brentford havde det generelt svært i anden halvleg, men det lykkedes alligevel at skabe et par fine muligheder.
Særligt Yoane Wissa havde flere gode chancer, men det lykkedes altså ikke for London-klubben at passere Nick Pope i Newcastle-målet.
Brentford indtager nu en 10.-plads med seks point, mens Newcastle følger lige efter på 11.-pladsen med samme pointantal.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker