Klopp ærgrer sig over brændte chancer i Liga Cup-exit
Jürgen Klopp var generelt tilfreds med sit mandskab efter nederlaget til Southampton i Liga Cuppen. Foto: AP/Dave Thompson
AP/Dave Thompson
Den tyske manager mener, at Southampton fortjener finaleplads i Liga Cuppen, men Liverpool burde have vundet.
Liverpools manager, tyske Jürgen Klopp, var fattet efter nederlaget mod Southampton i Liga Cuppen onsdag.
Manageren mener ikke, at Liverpool kunne have gjort mere for at vinde kampen.
- Vi havde syv store chancer. Man skal score i sådan en situation, og det gjorde vi ikke, så vi tabte. Jeg har det fint med vores præstation, men ikke med resultatet, siger manageren ifølge nyhedsbureauet AFP
Southampton vandt 1-0 på Anfield, og dermed er holdet i finalen i Liga Cuppen med en samlet sejr på 2-0.
- De vandt begge kampe. De fortjente at gå videre, men vi gjorde det virkelig godt. Vi kunne ikke skabe flere chancer, end vi gjorde i anden halvleg, siger Klopp.
Shane Long scorede onsdagens eneste mål i dommerens overtid på et kontraangreb.
Frem til det sidste pressede Liverpool på for at få det forløsende mål, der ville fremtvinge forlænget spilletid, men målet kom aldrig.
- Vi havde store chancer, men vi havde ikke heldet. De havde en god redning. Den var lidt heldig, men den var god. Dommeren så ikke et straffespark. Der var hånd på bolden, og det gør det svært, siger Klopp.
I finalen skal Southampton møde enten Manchester United eller Hull.
De to hold spiller returkamp torsdag. Det første opgør endte 2-0 til Manchester United.
Det bliver ifølge AFP Southamptons første finale i en turnering siden 2010, og det er holdets første finale i en større turnering, siden Southampton tabte til Arsenal i FA Cup-finalen i 2003.
Liverpool tabte i sidste sæson finalen i Liga Cuppen mod Manchester City.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker