Klopp: Brentford gør det godt uden karantæneramt Toney
Liverpool-manageren Jürgen Klopp er imponeret over Brentfords præstationer uden den tidligere topscorer Ivan Toney. (Arkivfoto). Foto: Charly Triballeau/Ritzau Scanpix
Thomas Franks mandskab får ros med på vejen af Liverpools Jürgen Klopp før søndagens opgør.
Brentford har i angriberen Ivan Toneys fravær bevist sit værd, hvorfor Liverpool ikke kommer til at tage let på opgaven, når Thomas Franks mandskab søndag besøger Anfield i Premier League.
Det sagde Liverpool-manageren Jürgen Klopp fredag på et pressemøde.
- Det er super udfordrende at spille mod Thomas Frank og Brentford af forskellige årsager. De gør det rigtig godt, lød det.
- Jeg er ikke sikker på, at de er 100 procent tilfredse med sæsonen, men at miste Ivan Toney - og den spiller, han var for dem - er virkelig brutalt.
Toney, Brentfords topscorer i de seneste tre sæsoner, er i gang med at afsone en karantæne på otte måneder for at have brudt med Det Engelske Fodboldforbunds (FA) regler om sportsvæddemål.
Han kommer først i aktion igen tidligst 16. januar 2024.
Alligevel befinder Brentford sig på en niendeplads i Premier League efter at have spillet 11 kampe. Klubben har vundet sine seneste tre opgør.
- Det er velorganiseret. De har haft nogle få problemer i sæsonen, vil jeg sige, i forhold til at vænne sig til spillet uden Ivan, siger Klopp.
- Men hvis du kigger på tabellen, er de i midten med en opadgående formkurve.
Særligt Bryan Mbeumo har imponeret i Toneys fravær og er i øjeblikket Brentfords topscorer i Premier League med seks mål.
Danske Mathias Jensen har også været skarp for Brentford i denne sæson og står i skrivende stund noteret for tre mål og tre assists i Premier League.
Liverpool befinder sig efter 11 kampe på en tredjeplads i den bedste engelske række med 24 point - tre point bag Manchester City på førstepladsen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker