Klopp hylder Nunez efter vanvittigt comeback
Om fravalget af Nunez fortsætter, svarer Klopp ikke på, men han lod pressen forstå, at det handler om at få det seneste års nyindkøb til at passe sammen. Foto: Lindsey Parnaby/Ritzau Scanpix
Spørgsmålet er, om angriberen Darwin Nunez efter mål mod Newcastle har gjort sig fortjent til en startplads.
- Jeg har aldrig oplevet noget lignende.
Det var en tydeligt begejstret Jürgen Klopp, der efter en hårdt kæmpet 2-1-sejr over Newcastle søndag mødte pressen.
Liverpool spillede stort set hele kampen i undertal efter Virgil Van Dijks røde kort i det 28. minut.
Anthony Gorden bragte Newcastle foran 1-0 efter 25 minutter, men indskifteren Darwin Nunez kom på banen med blot 13. minutter igen og scorede begge mål, der sikrede Liverpool sejren.
- At gøre det mod Newcastle på dette stadion er vanvittigt, lyder det fra Klopp.
Darwin Nunez, der blev købt sidste sommer for en rekordhøj pris på 85 millioner pund svarende til omtrent 740 millioner kroner, er indtil videre i denne sæson blevet fravalgt i angrebet til fordel for Diogo Jota og Cody Gakpo.
Men med søndagens afgørende mål må han forventeligt have spillet sig ind i kampen om en plads i startelleveren.
- Vi formåede at få ro på kampen og indskiftede 'Darwin'. Han var tydeligvis tændt, fordi han ikke startede, siger Klopp.
- Det er klart, at han ikke er glad, men det er tidligt i sæsonen, og vi er nødt til at få stabilitet og resultater.
Om fravalget af Nunez fortsætter, svarer Klopp ikke på, men han lod pressen forstå, at det handler om at få det seneste års nyindkøb til at passe sammen.
- Vi er nødt til at få styr på spillet. Det her er et nyt hold med nye nøglespillere. Det har brug for tid. Han scorer to mål og kan ikke stoppe med at smile, lyder det fra Klopp.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet