Klopp kigger efter forstærkning efter ny forsvars-hovedpine
Liverpool ligger nummer fire i Premier League med fire point op til topholdet Manchester City, som dog har spillet en kamp færre. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
David Klein/Ritzau Scanpix
Liverpool er på jagt efter en forsvarsspiller i de sidste dage af transfervinduet, siger Jürgen Klopp.
Det er efterhånden småt med friske midterforsvarere i Liverpool.
Virgil van Dijk og Joe Gomez er langtidsskadet, og torsdag udgik Joel Matip med en ankelskade i kampen mod Tottenham.
Liverpool er derfor på jagt efter en forsvarsspiller i transfervinduets sidste dage. Det siger manager Jürgen Klopp, som dog godt ved, han nok ikke kan få en fra øverste hylde.
- Jeg tror ikke, der er en forsvarsspiller til 80 millioner pund, som er tilgængelig lige nu, og en klub der tænker, "vi kan få 80 millioner for ham her, så vi sælger ham". Det tror jeg ikke - det ved jeg faktisk mere eller mindre.
- Der er ingen, der vil sælge spillere i den kaliber lige nu. Vi skal finde den rigtige spiller, og en der passer til vores økonomiske situation - det er klart, siger tyskeren ifølge nyhedsbureauet AFP.
Med sejren over Tottenham torsdag kom Liverpool ud af en stime af sløje resultater i ligaen, som inden opgøret havde budt på fem kampe i træk uden sejr i Premier League.
Søndag venter West Ham, som kun er to point og en enkelt placering i tabellen efter Liverpool, der indtager fjerdepladsen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker