Klopp lader sig ikke stresse af rivalers spillerindkøb
Jürgen Klopp tager det stille og roligt i forhold til at købe spillere i dette transfervindue. Foto: /ritzau/AP/Peter Byrne/arkiv
/ritzau/AP/Peter Byrne/arkiv
Liverpool har hentet spillerne Mohamed Salah og Dominic Solanke til klubben denne sommer.
Liverpool vil ikke lade sig stresse af, at klubbens rivaler i Premier League er i fuld gang med at bruge penge i sommerens transfervindue, siger Liverpool-manager Jürgen Klopp ifølge Reuters.
Han fortæller, at Liverpool har en transferplan for sommeren, og den agter han at holde sig til.
- Vi kan ikke bare købe spillere, fordi andre klubber køber spillere, siger tyskeren onsdag.
- Vi kører vores forretning, så godt vi kan, og vi føler os sikre på den måde, vi gør det på.
Lokalrivalerne fra Everton har allerede brugt mere end 800 millioner kroner denne sommer. De blå fra Liverpool har blandt andre hentet Wayne Rooney i Manchester United.
Også Manchester United og Manchester City har brugt masser af penge.
Liverpool har hentet Mohamed Salah i Roma og 19-årige Dominic Solanke i Chelsea.
Liverpool spiller fredag træningskamp mod Tranmere, inden holdet rejser til Hong Kong for at spille en træningsturnering.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned