Klopp om fyringsrekord: Det er frygtelige tal
Jürgen Klopp (tv.) mener, at sæsonens 12 trænerfyringer er et frygteligt tal. Søndag fik Graham Potter (th.) sparket i Chelsea. (Arkivfoto). Foto: Phil Noble/Reuters
Premier League nåede søndag op på 12 fyringer. Det er frygtelige tal, men må accepteres, siger Jürgen Klopp.
Søndag fik yderligere to managers sparket i Premier League, og dermed er hele 12 trænere ellers managers blevet fyret fra deres Premier League-job i denne sæson.
Med fyringerne af Leicesters Brendan Rodgers og Chelseas Graham Potter blev der endda sat ny rekord i den bedste engelske række.
- Det er frygtelige tal, siger Liverpool-manager Jürgen Klopp på et pressemøde mandag ifølge engelske medier og NTB.
- Hvad kan jeg sige om det? Jeg tænker, at elefanten i rummet er, hvorfor jeg stadig sidder i sædet i denne skøre verden? "Last man standing", siger Klopp selvironisk med henvisning til, at Liverpool også er i gang med en meget skuffende sæson.
Klopp, der har stået i spidsen for Liverpool siden 2015, giver dog gerne sit bud på, hvorfor det er så mange fyringer nu:
- Der er nogle klubber, der underpræsterer, inklusive os. Der er forventninger derude, og hvis du ikke opfylder dem, må du acceptere sådanne beslutninger. Det er en del af branchen.
- Vi er i en afgørende del af sæsonen, og folk er bange for ikke at nå deres mål, lyder Klopps vurdering.
Liverpool skal tirsdag møde Chelsea i den første kamp efter fyringen af Potter.
De to klubber står for de største skuffelser i denne Premier League-sæson. Liverpool ligger nummer 8, mens Chelsea er helt nede som nummer 11.
Mens Klopp stadig sidder i sædet, har Chelsea sagt farvel til to trænere. Allerede i september fik Thomas Tuchel silkesnoren. Tuchel er nu træner i Bayern München, der for ti dage siden fyrede Julian Nagelsmann.
Nagelsmann er nu bookmakernes favorit til at blive ny Chelsea-træner.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned