Klopp om Lewandowskis kritik: Alt er i orden
Dortmund-angriber Robert Lewandowski fik ikke lov at til at forlade Dortmund i sommerpausen, og det er polakken så irriteret over, at han langer ud efter ledelsen i Dortmund.
- Jeg vil ikke skjule, at jeg føler mig svigtet. Folk fra klubben har sagt én ting til mig, og så er det endt med noget helt andet end det, vi aftalte, har den målfarlige angriber sagt til en polsk avis.
Træner Jürgen Klopp er dog relativt ligeglad med, hvad Lewandowski siger, så længe han præsterer godt nok på grønsværen.
- For mig er det tusind gange vigtigere, hvad han gør, end hvad han siger, siger Jürgen Klopp torsdag ifølge nyhedsbureauet dpa.
Robert Lewandowski, der scorede 24 ligamål for Dortmund i sidste sæson, har sagt, at han trods sin utilfredshed med ledelsen vil give sig "100 procent til træning og i alle kampene".
Og det er godt nok for træner Klopp. Ifølge ham er polakkens udbrud noget, der fra nu af vil blive behandlet internt i klubben.
- Det er alt sammen i orden.
- Alt det, han har sagt, vil vi behandle internt, siger Jürgen Klopp.
Borussia Dortmund-boss Hans-Joachim Watzke har til tv-kanalen Sport1 oplyst, at han er klar over, at Lewandowski er skuffet over sportsdirektør Michael Zorc og Watzkes ageren hen over sommeren.
Watzke forsvarer sig med, at Dortmund-ledelsen har truffet de beslutninger, der har været i klubbens bedste interesse.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker