Klopp takker nej til fin afsked i Dortmund
Borussia Dortmunds velansete træner Jürgen Klopp ønsker ingen officiel afskedsceremoni i klubben.
Selv om Borussia Dortmunds cheftræner Jürgen Klopp har sin sidste hjemmekamp på lørdag i bundesligakampen mod Werder Bremen, bliver der ingen fin afsked for træneren.
Jürgen Klopp har selv takket nej til hyldest før kampen, som spilles i sidste spillerunde i Bundesligaen.
- Jeg ser det som min opgave ikke at blive for nostalgisk i kampen, siger cheftræneren, som for nogle uger siden meddelte, at han stopper i Borussia Dortmund for at tage en pause og så vende tilbage til trænergerningen senere - gerne i udlandet.
Både Dortmund og Werder Bremen kan i teorien sikre sig den sjetteplads, som giver kvalifikation til Europa League.
Begge har tre point op til Pierre-Emilie Højbjergs Augsburg, men Augsburg kommer i menneskehænder ude mod Borussia Mönchengladbach, der stadig spiller for at snuppe sølvmedaljerne fra Wolfsburg.
- Vi kan opfylde en drøm, som vi ikke troede var mulig, siger Jürgen Klopp, hvis hold lå til nedrykning ved vinterpausen.
Lørdagens kamp er kun den næstsidste for Jürgen Klopp. Dortmund spiller nemlig pokalfinale mod Wolfsburg i Berlin torsdag i næste uge.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde