Klopps bøn til Liverpool-fans: Hold guldfest derhjemme
Liverpools bymidte var pakket med mennesker, da mesterskabet var i hus. Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Oli Scarff/Ritzau Scanpix
Liverpools manager opfordrer tilhængerne til at holde sig hjemme, selv om klubben har vundet mesterskabet.
Hold guldfesten privat, og lad være med at mødes offentligt.
Sådan lyder opfordringen fra Liverpool-manager Jürgen Klopp til klubbens fans, efter at Liverpool i torsdags sikrede sig sit første mesterskab i 30 år.
Kort efter, at titlen var i hus, brød jublen løs i Liverpools gader, hvor tusindvis af fans trodsede restriktionerne i forbindelse med coronapandemien.
Selv om glæden er forståelig, skal den slags scener undgås i den kommende tid, fastslår Klopp i et åbent brev i avisen Liverpool Echo.
- Jeg er et menneske, og jeg deler jeres lidenskab, men lige nu er det vigtigste, at vi ikke har disse offentlige forsamlinger.
- Det skylder vi de skrøbeligste i samfundet og sundhedsarbejderne, som har givet os så meget, og som vi har klappet af, og politiet og lokale myndigheder, der hjælper os som klub.
- Fest bare, men fest på en sikker måde og i private rammer, så vi ikke risikerer at sprede denne grusomme sygdom i vort samfund, skriver Klopp.
Liverpool mangler fortsat at spille syv kampe i Premier League, og der er lagt op til nogle festlige uger for klubben, der har hungret efter guldet i tre årtier.
- Når tiden er inde, skal vi fejre. Vi skal nyde øjeblikket og male byen rød. Men lige nu, bliv hjemme så meget som muligt. Dette er ikke tiden til at samles i store mængder i byen eller være i nærheden af fodboldstadion, siger Klopp.
Klopps arbejdsgiver, Liverpool FC, har kaldt festlighederne i bymidten for "uacceptable".
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub