Klose har et år tilbage på landsholdet
Miroslav Klose er efterhånden blevet 35 år, og derfor er Lazio-angriberen så småt begyndt at tænke på et karrierestop.
Første skridt i den retning bliver, at han efter VM i Brasilien næste år planlægger at sige farvel til landsholdsfodbold.
- Jeg formoder, at det er det, der vil ske med hensyn til landsholdet, siger han til fodboldmagasinet Kicker.
Klose, der er født i Polen, har indtil videre spillet 128 gange for Tyskland og lavet 67 mål. Dermed er han blot én scoring fra at tangere målmaskinen Gerd Müllers total på 68 landskampmål.
Samtidig har han i sine hidtidige tre VM-slutrunder lavet 14 mål og er således også kun ét mål fra at tangere brasilianske Ronaldos rekord på 15 VM-mål i karrieren.
Men der er noget, der tæller mere end rekorder for den tidligere Bayern München-spiller.
- Hvis jeg kan være med til at vinde VM i 2014 i Brasilien, vil det være det største for mig. Alt andet er sekundært, siger han til magasinet.
Derudover håber Klose, at han efter denne sæson kan vende hjem til Bundesligaen, hvor han gerne vil slutte karrieren.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker