Klubkammerat afløser skadet Pytlick på landsholdet
Lasse Møller kan få landskamp nummer 17 og 18 for Danmark midt i marts. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Lasse Møller er blevet indkaldt til den kommende landsholdssamling for at erstatte Simon Pytlick.
Hvis Simon Pytlick havde købt togbillet fra Flensborg til Danmark til landsholdssamlingen i marts, inden han tirsdag brækkede armen, behøver pengene ikke at være spildt.
Han kan lade billetten gå videre til klubkammeraten i Flensburg-Handewitt Lasse Møller, der fredag er blevet udtaget som erstatning for den skadede stjerneback.
Det oplyser DanskHåndbold på sin hjemmeside.
Danmarks firedobbelte verdensmestre skal 12. marts møde Frankrig i Lyon i testturneringen EHF Euro Cup, og 15. marts tørner de to nationer sammen i Kolding.
- 28-årige Lasse Møller har landsholdssystemerne i forholdsvis frisk erindring, da han senest var med i rødt og hvidt, da håndboldherrerne vandt de første to kampe i EHF Euro Cup over Norge og Sverige i november sidste år, skriver DanskHåndbold på sin hjemmeside.
Lasse Møller har gennem karrieren været ramt af flere alvorlige skader. Det er formentlig en af grundene til, at han aktuelt kun står noteret for 16 landskampe siden debuten i 2017.
Han fik en enkelt kamp ved VM i 2023, hvor Danmark vandt den tredje VM-titel på stribe.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker