Klubmanden Daniel Wass tager et år mere i Brøndby
Daniel Wass tager en sæson mere i den blågule trøje. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Daniel Wass har forlænget sin kontrakt og får sågar en rolle i klubben, når karrieren er slut.
Daniel Wass var ifølge sin kontrakt i gang med sin sidste sæson i Brøndby, men onsdag aften oplyser superligaklubben, at samarbejdet fortsætter lidt endnu.
Den rutinerede midtbanemand har nu kontrakt indtil sommeren 2026. Og så er de to parter blevet enige om, at Daniel Wass skal have en rolle i organisationen, når han på et tidspunkt stiller støvlerne på hylden.
- Klubben betyder utroligt meget for mig, og jeg nyder at møde ind hver eneste dag. Jeg føler stadig, at jeg har meget at bidrage med på og uden for banen, og jeg ser frem til at fortsætte med at trække i den gule trøje for klubben, holdet og fansene.
- Det betyder også meget for mig, at aftalen giver mig mulighed for at forblive en del af Brøndby IF efter min aktive karriere. Klubben har spillet en stor rolle i min udvikling, og jeg ser frem til at kunne give noget tilbage - både nu og i fremtiden, siger Daniel Wass til Brøndbys hjemmeside.
Hvad rollen i organisationen kommer til at gå ud på, melder historien intet om.
Den 35-årige midtbanespiller har fået det meste af sin fodboldopdragelse i klubben fra den københavnske vestegn, hvor han har spillet 187 førsteholdskampe.
Efter sit gennembrud som senior spillede Daniel Wass blandt andet i Benfica, Celta Vigo, Valencia og Atlético Madrid.
I sommeren 2022 forlod han den spanske hovedstadsklub og vendte hjem til barndomsklubben.
Gennem årene har han gjort sig fortjent til 44 landskampe for Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker