Kludetæppe af atleter er på rekordtid havnet i samme båd

En volleyballspiller, en vægtløfter og en styrmand sætter sig i en båd.

Det kan lyde som starten på en sløj vittighed, men i stedet er det begyndelsen på en bemærkelse fortælling, som nu kulminerer ved OL i Paris.

På rekordtid har ni danske atleter fundet sammen. Nogle af dem har haft en åre i hænderne i mange år - andre i få.

Fælles for dem er, at de nu skal kæmpe sammen på vandet i den franske hovedstad og repræsentere deres land i den første danske dameotter med styrmand ved OL.

- Det fantastiske ved elitesport er jagten på at blive den bedste, siger Nanna Vigild.

Hun startede som bokser, før hun kastede sig over vægtløftning, men det var først, da hun som 27-årig kom i berøring med roningen, at den olympiske vej blev banet.

- Jeg elsker at nørde noget, og det kunne jeg finde i roning, som er en fantastisk sport. Her sidder man bogstavelig talt i samme båd og oplever det sammen med andre. Det løfter bare det hele, forklarer den 29-årige roer før sin olympiske debut.

Bådmakkeren Sára Johansen var oprindeligt udset som en del af det færøske volleyball-landshold, men da hun i 2022 flyttede til Danmark, stod hun med et valg.

Johansen kunne fortsætte volleytilværelsen i Gentofte eller gå all-in på roning, som hun tidligere havde stiftet bekendtskab med i de helt anderledes træbåde, man benytter på Færøerne.

I dag er hun mere end tilfreds med sit valg, men hun trækker stadig på erfaringen fra volleyballtiden.

- Volleyball er en kæmpe holdsport, og man er nødt til at spille sammen som hold. Hvis der er gnidninger på holdet, fungerer det ikke. Jeg er ikke typen, der skal sidde i en singlesculler. Jeg har det bedre på et hold, siger hun.

Blandt otterens øvrige medlemmer har nogle tidligere siddet alene eller i mindre både, men da de blev sat sammen, gik tingene op i en højere enhed.

Idéen til projektet blev allerede født i 2016 af landstræner Mads Haubro Petersen, som så potentiale i, at flere og flere kvinder blev bidt at eliteroning.

Men derfra og til olympisk niveau var der lang vej.

- Vi har 200 kaproere i Danmark, hvis vi tæller alle fra 8 til 80 år med. Vi har i mange år sagt, at det ikke kunne lade sig gøre at lave en dameotter, som kunne følge med de store nationer, siger han.

Alligevel førte man tanken ud i livet i 2022, hvor en dansk dameotter vandt sølv ved en World Cup. Siden har nogle af dem skiftet båd, mens Nanna Vigild og Sára Johansen blandt andre er stødt til.

Færingen blev først i foråret 2024 en del af den konstellation, som endte med at kvalificere sig til legene.

Det kan lade sig gøre på grund af træningsmiljøet, vurderer Mads Haubro Petersen.

- Du er nødt til at lave et miljø, som er sjovt og udfordrende at komme i. Det har vi fokuseret meget på, forklarer han.

- Bådfølingen har man ikke, når man kommer udefra. Men hvis man har en anden fysik og en anden tilgang til sport, kan man bidrage med noget positivt alligevel.

- Fordi de har haft nogle, der var meget erfarne og kunne lære fra sig, har de hurtigt kunnet træde ind og få fornemmelse for det, siger landstræneren.

Den stejle læringskurve har indtil videre ført dem til OL, hvor de mandag skal i vandet første gang. Så langt så godt.

Man skal dog være ukuelig optimist for at forvente, at de ni danske kvinder ved dette OL kan bringe sig frem i det helt sjove selskab.

Men så er der altid 2028 i Los Angeles.

- Mit store mål var at komme til OL, og det lykkedes. Mit næste store mål er en guldmedalje i 2018. Der er meget mere potentiale, og vi er så nyt et hold, lyder det fra Nanna Vigild.

/ritzau/