Knæskade gør forsvarende vinder tvivlsom til US Open
Naomi Osaka ses her under Western & Southern Open i Cincinnati. Foto: Matthew Stockman/Ritzau Scanpix
Matthew Stockman/Ritzau Scanpix
Naomi Osaka fik pludselig knæproblemer i Western & Southern Open. Hun melder sig selv tvivlsom til US Open.
Det er usikkert, om den japanske tennisstjerne Naomi Osaka stiller op til årets sidste grand slam-turnering, US Open, hvor hun er forsvarende mester.
Sent fredag aften dansk tid trak verdensetteren sig fra mødet med amerikaneren Sofia Kenin i tredje sæt af kvartfinalen i WTA-turneringen Western & Southern Open i Cincinnati.
Osaka følte pludselig ubehag i knæet, og hun tog en timeout, hvor knæet blev undersøgt og bundet ind. Efter kort tid tilbage på banen, måtte hun opgive at spille videre.
- Jeg har ingen idé om, hvad der foregår.
- Sidste år vandt jeg US Open. I år forsøger jeg at komme til at spille US Open, siger Osaka ifølge AP.
Japaneren skal nu have foretaget en skanning, der skal fastslå, om de pludselige knæproblemer forhindrer hende i at forsvare titlen i New York.
Osaka er ikke den eneste prominente spiller, hvis deltagelse ved US Open er tvivlsom. Serena Williams døjer med rygproblemer og måtte tidligere på ugen opgive at deltage i Western & Southern Open.
Netop Osaka og Williams mødtes i finalen sidste år. Den finale huskes primært for Williams' gentagne raseriudbrud mod kampens dommer.
US Open begynder 26. august.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet