Knæskade holder Lewandowski ude af storkamp i England
Robert Lewandowski scorede to mål mod Andorra og udgik med smerter i knæet. Foto: Aleksandra Szmigiel/Reuters
Aleksandra Szmigiel/Reuters
Robert Lewandowski udgik med smerter i sejren over Andorra og misser nu Polens kamp mod England.
Polen må undvære stjerneangriberen Robert Lewandowski i onsdagens VM-kvalifikationskamp ude mod England.
Det meddeler Det Polske Fodboldforbund i et opslag på Twitter.
Lewandowski udgik med smerter i knæet i Polens sejr på 3-0 over Andorra søndag aften. Forinden havde han scoret to gange.
Han fik med det samme is på knæet, men det var altså ikke nok til at gøre ham klar til storkampen på Wembley.
Efter kampen håbede Polen ellers, at hvile kunne gøre Bayern München-spilleren klar.
- Vi lagde noget is på, og så må han hvile sig og få en god gang søvn. Vi håber som sagt, at det ikke er noget alvorligt, sagde landstræner Paulo Sousa ifølge The Guardian.
England har vundet sine to første kampe i gruppespillet, mens Polen har vundet en og spillet en uafgjort. Onsdagens opgør kan dermed få stor betydning for, hvem der tager den direkte billet til VM i Qatar som gruppevinder.
Lewandowskis fravær vil formentlig også give fans af Bayern München en forskrækkelse. På lørdag skal holdet nemlig i kamp mod titelbejlerne fra RB Leipzig.
Før opgøret fører Bayern München Bundesligaen med fire point ned til netop Leipzig. 32-årige Lewandowski er suveræn topscorer i ligaen med 35 mål.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker