Englands fodboldlandshold må undvære anfører Rio Ferdinand under VM i fodbold i Sydafrika.
Det engelske fodboldforbund, FA, bekræfter på forbundets hjemmeside, at Manchester United-forsvarerens knæskade er så slem, at han ikke kommer på banen.
- Det er naturligvis dårlige nyheder, og alle omkring truppen er meget ærgerlige og kede af det på Rios vegne, siger Englands landstræner, Fabio Capello.
Rio Ferdinand skal holde pause i mellem fire og seks uger, og eftersom VM begynder fredag den 11. juni, har forbundet valgt at indkalde Tottenham-spilleren Michael Dawson som afløser.
Rio Ferdinand blev fredag skadet i venstre knæ under det engelske holds træning, og han blev kørt på hospitalet for at blive skannet.
Midterforsvareren blev anfører for få måneder siden, efter at skandalen om forsvarskollegaen John Terrys utroskab kostede Chelsea-spilleren anførerbindet.
Nu bliver Liverpools Steven Gerrard anfører for det engelske landshold under VM.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde