Knæskade sender verdens bedste hjem fra kvindernes EM
Alexia Putellas fra Barcelona går glip af EM i England med en knæskade. (Arkivfoto). Foto: Lluis Gene/Ritzau Scanpix
Alexia Putellas har pådraget sig en knæskade under træning forud for EM og er ude af slutrunden.
Ballon d'Or-vinderen Alexia Putellas fra Spanien er ude af kvindernes forestående EM-slutrunde med en korsbåndsskade.
Det meddeler Det Spanske Fodboldforbund (RFEF) ifølge Reuters.
Tidligere mandag meddelte forbundet, at 28-årige Putellas havde fået et vrid i knæet under træning, og at hun skulle undersøges nærmere.
Nu er diagnosen klar, og den betyder et farvel til EM for Barcelona-stjernen, der har ødelagt korsbåndet i venstre knæ.
Verdens bedste fodboldspiller i 2021 var stjernen på det spanske hold, som i gruppespillet skal møde Danmark. Tyskland og Finland er de to øvrige hold i gruppen.
Offensivspilleren debuterede på det spanske landshold tilbage i 2013 - faktisk i en testkamp mod Danmark i Vejle.
Der venter nu Putellas en lang pause, mens Spanien skal forsøge at skaffe sig EM-succes uden stjernens hjælp på banen.
Hun scorede senest holdets eneste mål i 1-1-testkampen mod Italien i fredags.
Putellas har spillet i FC Barcelona siden 2012, hvor hun kom til fra Levante.
Siden er det blevet til seks spanske mesterskaber - blandt andet de tre seneste sæsoner - samt en enkelt Champions League-titel i 2021.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker