Knæskade truer René Tofts EM-deltagelse
René Toft Hansen måtte udgå med en knæskade i Kiels kamp søndag aften. Klubben frygter en alvorlig skade.
Det danske håndboldlandsholds chancer for en topplacering ved næste måneds EM i Polen kan have fået et hårdt slag søndag aften.
Stregspilleren René Toft Hansen måtte nemlig bæres fra banen, da hans klub, THW Kiel, på udebane besejrede Bergischer HC med 31-28 i den tyske Bundesliga. THW Kiel skriver på Facebook, at der kan være tale om et alvorligt uheld.
- Vi er i chok. Vores kaptajn René Toft Hansen måtte udgå med frygt for en alvorlig knæskade. Vi krydser fingre for, at han snart kan spille videre. God bedring, René, skriver klubben.
Uheldet skete ved stillingen 18-14 til Kiel, da en modspiller faldt med hele sin kropsvægt hen over Tofts støtteben.
Kiel-træner Alfred Gislason lød ikke alt for optimistisk, da han havde talt med sin danske nøglespiller efter kampen.
- René mener, at med det knæk, det gav i knæet, er alt ødelagt. Vi må håbe, at han ikke får ret, sagde Gislason til tv-stationen Sport1.
René Toft Hansen har i en årrække hørt til det danske landsholds defensive samlingspunkter, og det vil være noget af en nedtur for landstræner Gudmundur Gudmundsson, hvis han skal undvære stregspilleren i Polen.
Håndbold-EM for herrer spilles fra 15. til 31. januar.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned