Knæskadet Estavana Polman melder fra til OL
Estavana Polman blev båret fra banen med en skade i den første DM-semifinale mellem Team Esbjerg og Odense Håndbold den 11. maj. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Estavana Polman skal opereres for den skade, som hun fik i DM-semifinalen. Det betyder farvel til OL.
Det hollandske håndboldlandshold må undvære stjernen Estavana Polman ved det kommende OL i Tokyo.
Team Esbjerg-spilleren har besluttet i samarbejde med hendes læger ikke at deltage på grund af en skade, skriver hun i et opslag på Instagram.
I stedet skal hun opereres i de kommende måneder.
- Lige nu er jeg dybt skuffet og ked af det, men jeg tror på, at det vil være den rette beslutning for mit helbred, så jeg forhåbentlig kan fortsætte min karriere ved godt mod og med god fysik, skriver Estavana Polman på Instagram.
28-årige Polman blev knæskadet i første DM-semifinale mellem Team Esbjerg og Odense Håndbold, hvor hun blev båret fra banen.
Hun var ellers kort forinden vendt tilbage efter en lang pause på grund af en alvorlig knæskade.
Uden Polman tabte Team Esbjerg den anden semifinale og i sidste ende løb netop Odense med DM-guldet.
Med Team Esbjerg, som hun har spillet for siden 2013, har Estavana Polman vundet tre danske mesterskaber.
Hun har også en VM-guldmedalje med Holland fra slutrunden i 2019, hvor hun også blev kåret som MVP (mest værdifulde spiller, red.).
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde