Knap 100 NFL-spillere er testet positive for corona i denne uge
Cleveland Browns' quarterback Baker Mayfield er blandt de NFL-spillere, der onsdag blev testet positive for coronavirus. (Arkivfoto) Foto: David Richard/Ritzau Scanpix
David Richard/Ritzau Scanpix
Blandt de smittede i NFL er Cleveland Browns' quarterback Baker Mayfield og cheftræner Kevin Stefanski.
I verdens bedste liga for amerikansk fodbold, NFL, er 94 spillere blevet testet positive for coronavirus mellem mandag og onsdag.
Det fortæller en kilde med kendskab til testresultaterne.
Onsdag blev blandt andre Cleveland Browns' quarterback Baker Mayfield og cheftræner Kevin Stefanski testet positive.
Eftersom de begge er vaccineret mod covid-19, får de ifølge NFL's protokoller lov til at vende tilbage til holdet efter at have afleveret to negative test med 24 timers mellemrum, hvis de er symptomfri.
Nyheden om det rekordhøje antal smittede kommer, mens ligaer over hele USA kæmper for at kontrollere et nyt smitteudbrud.
I løbet af den seneste måned er antallet af indlagte covid-19-patienter steget med 40 procent i USA. Det viser en opgørelse fra nyhedsbureauet Reuters.
NFL er ikke den eneste liga, som er blevet påvirket af coronavirus i denne uge. Også i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL, giver smitten hovedbrud. Hidtil er der blevet bekræftet coronasmitte blandt spillere og personale på fire forskellige hold.
NFL har som konsekvens af smitteudviklingen udsendt et memo til klubberne med en opfordring til, at alle personer på og omkring holdene bliver revaccineret.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker