Michael Knudsen tror ikke, at hans nye seneskade i hånden og efterfølgende operation får negativ betydning i forhold til at blive klar til VM i herrehåndbold i januar.
Den danske Flensburg-Handewitt-stjerne har siddet ude i 10 måneder med en knæskade, og han tror ligefrem, at den nye pause på mellem seks og otte uger kan forbedre mulighederne for at blive klar til VM.
- Jeg er ikke så nervøs for skaden i hånden. Pausen kan derimod betyde, at mit knæ får endnu mere ro og endnu mere målrettet genoptræning, end hvis jeg som ventet skulle have været på banen i de kommende kampe for at aflaste holdkammeraterne, siger Michael Knudsen.
Han kan træne og holde sig fysisk i gang, så den rutinerede stregspiller regner ikke med at miste form.
- Nej, og den føling med bolden, som jeg mister, får jeg rig mulighed for at få igen, da vi har otte kampe i december, siger Knudsen.
- Men det er jo stadig et spørgsmålstegn, hvordan knæet reagerer, når jeg først kommer i gang igen. Det bliver knæet, som kommer til at bestemme, om jeg kan deltage ved VM. Men jeg håber selvfølgelig på det bedste, siger han.
Michael Knudsen regnes for en af verdens bedste stregspillere. Han har blandt andet været med til at vinde EM-guld med Danmark og er en af Danmarks vigtigste spillere./ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker