Kobe Bryant løber med stemmerne til Allstar-kamp
Efter denne sæson stopper Kobe Bryant karrieren, og han får lov til at slutte med endnu en Allstar-kamp.
Basketballveteranen Kobe Bryant fra Los Angeles Lakers har skrantet de seneste sæsoner, hvor skaderne har stået i kø, og niveauet er sænket markant i forhold til hans velmagtsdage.
Men når der skal stemmes om pladserne til den årlige Allstar-kamp i NBA, er Bryant et sikkert valg, og i denne sæson, som han har proklameret bliver den sidste, er han igen klar til Allstar-kampen.
NBA har offentliggjort stemmerne fra fansene, og Kobe Bryant er trods en i bedste fald jævn sæson den helt store stemmesluger blandt alle de andre funklende stjerner.
Los Angeles Lakers-legenden fik hele 719.235 stemmer, mens den med næstflest stemmer blev Stephen Curry, sidste sæsons MVP (Most Valuable Player) i ligaen for mesterholdet Golden State Warriors.
Han fik 510.202 stemmer, mens Cleveland Cavaliers-stjernen LeBron James fik 357.937 stemmer.
Det bliver Kobe Bryants 17. Allstar-kamp i karrieren, hvilket kun overgås af Kareem Abdul-Jabbar, der nåede 19 af slagsen.
37-årige Kobe Bryant spillede sin første Allstar-kamp i 1998, og siden 2000 har han været stemt ind på holdet hvert eneste år.
Gennem karrieren har Bryant vundet fem NBA-mesterskaber med Los Angeles Lakers - det seneste tilbage i 2010.
I 2008 blev han valgt som ligaens MVP, mens han i både 2009 og 2010 blev valgt til MVP i NBA-finalerne, som Los Angeles Lakers vandt.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde