København Håndbold begræder tabet af kulturbærer
Pernille Holst Holmsgaard har ikke ønsket at forlænge kontrakten med København Håndbold.
Pernille Holst Holmsgaard har ikke ønsket at forlænge kontrakten med København Håndbold, og hun har dermed spillet sin sidste ligakamp i den sorte trøje.
Det begræder den københavnske klub, der ikke klarede sig videre til slutspillet i Primo Tours Ligaen.
- Pernille har været et vigtigt omdrejningspunkt for holdet og ikke mindst for kulturen i København Håndbold, som hun har været med til at præge helt fra den spæde begyndelse i 2013, og jeg kan kun beklage, at hun har ønsket at søge nye udfordringer.
- Det siger sig selv, at det er utroligt svært at erstatte en kulturbærer, siger direktør Kim Mikkelsen på klubbens hjemmeside.
Forsvarsklippen med 134 landskampe bag sig vil nu se sig om efter nye udfordringer.
- Det har ikke været nogen nem beslutning, men jeg føler, at jeg har behov for at prøve noget nyt.
- Jeg har haft tre gode, men hårde år i København Håndbold, hvor jeg har fået lov til at være med til at bygge klubben op, og jeg er taknemmelig for de oplevelser, jeg har fået i hovedstaden, siger Pernille Holmsgaard til klubbens hjemmeside.
Hendes sidste kamp for København Håndbold kan blive Santander Cup-kampen mod TMS Ringsted, der endnu ikke er fastlagt.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker