København Håndbold jubler over førsteplads i grundspillet
Mia Rej og København Håndbold er sikre på at vinde grundspillet i landets bedste række. Foto: Scanpix/Henning Bagger / Arkiv
Scanpix/Henning Bagger / Arkiv
København vinder grundspillet i kvindernes liga efter sejr over TTH Holstebro og sikrer sig CL-deltagelse.
Håndboldkvinderne fra København er sikre på at vinde grundspillet i landets bedste række.
Det står klart efter fredagens hjemmesejr på 33-32 over TTH Holstebro i tredjesidste spillerunde.
Førstepladsen i grundspillet betyder samtidig, at københavnerne i næste sæson skal deltage i Champions League.
- Det er for vildt. Det er rigtigt stort for os, siger København-træner Claus Mogensen i en pressemeddelelse.
- Jeg har lidt svært ved at forholde mig til det, fordi det er så langt ude i fremtiden. Det her er jo ikke afslutningen på sæsonen. Vi har den vigtigste del tilbage, siger han.
De nærmeste forfølgere fra Odense er fire point efter København og kan ikke længere indhente ligaens førerhold.
København har fortsat to kampe tilbage af grundspillet, før slutspillet og kampen om DM-medaljer går i gang.
I sidste sæson nåede København frem til DM-finalen, hvor det endte med et samlet nederlag til Nykøbing Falster.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker