København holder trit med topholdene i håndboldligaen
Andrea Hansen scorede fem gange i Københavns sejr over Ringkøbing. (Arkivfoto). Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Fem hold har nu 12 point i kvindernes håndboldliga, efter at København mandag aften slog Ringkøbing.
Det går godt i København Håndbold.
Mandag aften snuppede klubben sin fjerde sejre på stribe i kvindernes håndboldliga og holder dermed fast i toppen af tabellen.
Hjemme i Frederiksberghallerne blev Ringkøbing Håndbold nedlagt med 32-29.
Sejren betyder, at København har samlet 12 point sammen i sæsonens første otte runder. Det er lige så mange som Ikast Håndbold, Team Esbjerg, Nykøbing Falster Håndboldklub og Odense Håndbold.
De fire klubber har dog kun spillet syv kampe og kan altså hægte København af igen, hvis de snupper point i deres næste opgør.
I mandagens opgør på Frederiksberg var sejren til hjemmeholdet aldrig i fare.
Godt nok fulgte Ringkøbing med indtil omtrent midtvejs i første halvleg, men det københavnske mandskab er præget af stor rutine hos flere nuværende og tidligere landsholdsspillere, som sørgede for sejr.
Silje Brøns, der sidste år besluttede sig for at tørne ud for Tyskland på landsholdsniveau, var en af dem, der gik forrest hos København. Hun scorede fem gange.
Det samme gjorde den tidligere landsholdsanfører Stine Jørgensen, den tidligere landsholdsfløj Fie Woller og den nuværende landsholdsbejler Andrea Hansen.
Hos Ringkøbing var Julie Holm flyvende med ti scoringer.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned