København-profil jagter EM-plads: Prøver at give den gas
EM-bejleren Anne Mette Hansen var tilfreds med sin forsvarsindsats, men knap så glad for sine skud mod Serbien
Mens spændingen om kampens udfald hurtigt forsvandt i Danmarks 32-20-sejr over Serbien ved Golden League i Norge, er der stadig spænding om den sidste plads i Jan Pytlicks EM-trup.
Anne Mette Hansen, der er en af bejlerne til pladsen, var delvist tilfreds med sin indsats i kampen.
- Jeg synes, at jeg gør det godt i forsvaret og kæmper godt, men jeg ville gerne have scoret nogle flere mål. Men jeg prøver bare at give den gas, siger København Håndboldspilleren.
Den 20-årige venstreback mener dog, at andre faktorer end blot hendes eget spil kommer til at afgøre, hvem der får den sidste plads.
- Det kommer an på, hvad trænerne vil have, og hvilke konstellationer de vil spille med. Om de vil have en venstreback eller to playmakere, der kan ligge og spille hurtigt ved siden af hinanden, siger Anne Mette Hansen.
Hendes formentlig værste konkurrent til den sidste plads i truppen er Lærke Møller fra Team Tvis Holstebro. Playmakeren spillede en god kamp mod Serbien og anbefalede sig bedst på baggrund af fredagens kamp.
Hun fik efterfølgende ros af landstræneren.
- Hun gjorde det rigtigt fint. Det så godt ud, siger Jan Pytlick.
Den 18-årige højreback fra SK Aarhus Mette Tranborg er den tredje spiller, der er i betragtning til den sidste plads i truppen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet