Københavnerderby må lukke flere fans ind som prøve
Et par tusinde Brøndby-fans kan se frem til at opleve braget mod ærkerivalerne fra FCK live på stadion. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau ScanpixLiselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Braget mellem Brøndby og FCK er udvalgt som én af tre kampe, der må huse mere end 500 tilskuere.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Som forsøg kan der lukkes mere end 500 tilskuere ind til superligaopgørene Horsens-Randers, Brøndby-FC København og Lyngby-OB, oplyser Rigspolitiet mandag.
Det er de tre kampe fra 29. spillerunde i Superligaen, der er blevet udvalgt som forsøgskaniner.
Brøndby-direktør Ole Palmå siger til Brøndbys hjemmeside, at man forventer at kunne lukke 2500-3000 tilskuere ind til derbyet mod FCK.
- Med de nye paragraffer i den netop offentliggjorte bekendtgørelse, hvor der skal være to meter mellem hver tilskuer, vil vi ud fra vores umiddelbare beregninger kunne lukke et sted mellem 2500 og 3000 personer ind til derbyet, siger han.
Ved alle tre kampe bliver stadion inddelt i sektioner, hvor der højst må være 500 mennesker i hver. Alle skal holde to meters afstand og sidde ned. Kun hjemmeholdets fans kan blive lukket ind.
Annonce
Det betyder også, at derbyet på Brøndby Stadion bliver uden FCK-fans på lægterne.
- Selv om vi naturligvis vil savne den vanlige opbakning fra vores fans til et derby, så forstår og respekterer vi til fulde, at det ikke kan blive sådan lige nu, siger FCK-direktør Lars Bo Jeppesen til klubbens hjemmeside:
- Vi vil gøre vores til at bidrage til, at den testkamp, vi er involveret i, forløber, som den skal, så vi kan fastholde den positive udvikling.
De tre kampe spilles henholdsvis lørdag, søndag og mandag, så det udvalgte evalueringsteam kan overvære alle tre kampe på stadion.
Et af kriterierne for udvælgelsen af kampe har været, at man vil teste forsøget på forskellige størrelser stadioner for at se effekten af kapaciteten.
Selv om Divisionsforeningen har været med i processen om, hvordan de tre testkampe skal køres, er det udelukkende sundhedsmyndighederne og Rigspolitiet, som har truffet beslutning om udvælgelsen af kampe.
Og hos Divisionsforeningen er man spændt på, hvordan forsøget går.
- Klubberne går nu sammen med myndighederne og Divisionsforeningen i gang med planlægning. Så håber vi, at forsøgene i runde 29 fører til, at vi snarest kan invitere flere tilskuere til kampe på samtlige stadioner, siger direktør i Divisionsforeningen Claus Thomsen i en pressemeddelelse.
Lyngby (i rødt) bliver et af de hold, som i 29. spillerunde får mulighed for at byde mere end 500 mennesker inden for til fodbold på Lyngby Stadion. (Arkivfoto) Foto: Claus Fisker/Ritzau ScanpixClaus Fisker/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Gunhild er dybt berørt: - Det er en virkelig trist dag
Et hak i Lollands DNA: - Det er en sort dag for dansk roedyrkning
Nordzucker: Derfor lukker fabrikken
- Et godt tidspunkt
Støjberg i kerneland
Mest læste artikler
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole