Skyldes Contadors positive dopingprøve, at han havde spist en dårlige bøf under årets Tour de France? Det er spørgsmålet, som har været vendt, siden resultatet af prøverne kom frem. Nu slutter sammenslutningen af spanske kødproducenter sig også til spekulanterne.
De har formelt bedt den offentlige anklager om at undersøge påstanden, som den tredobbelte Tour-vinder Alberto Contador har holdt sig til siden afsløringerne.
27-årige Contador forklarede, at han havde spist en bøf fra Spanien på 2010-Tourens anden hviledag. Den er grunden til, at det forbudte stof clenbuterol blev fundet i hans urinprøve.
Han har været midlertidigt suspenderet af Den Internationale Cykelunion (UCI) og står til at kunne risikere to års karantæne og kunne miste dette års Tour-titel, hvis han bliver fundet skyldig i doping.
De spanske kødproducenter (Asoprovac) forklarer på deres hjemmeside, at de ønsker en "streng undersøgelse, som kan slå omstændighederne fast én gang for alle."
En officiel undersøgelse vil også tvinge Contador til at komme med sine beskyldninger i en juridisk kontekst i stedet for gennem medierne, tilføjer producenterne på hjemmesiden.
Det spanske cykelforbund (RFEC) forventes at træffe en beslutning om Contador-sagen inden for tre måneder.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde