Koeman skal få hollandsk fodbold tilbage på sporet
Ronald Koeman er ansat som landstræner for Holland. Foto: Scanpix/Oli Scarff
Scanpix/Oli Scarff
Den tidligere Everton-træner Ronald Koeman er blevet ansat som landstræner for Holland frem til VM i 2022.
Ronald Koeman bliver manden, der skal føre Hollands fodboldlandshold tilbage til bedre tider.
Det Hollandske Fodboldforbund (KNVB) har tirsdag ansat 54-årige Koeman på en aftale frem til VM i 2022.
Håbet er, at Ronald Koeman kan føre Holland til succes ved slutrunden i Qatar efter flere år med miserable resultater for det hollandske landshold.
Hollænderne er ikke med ved sommerens VM i Rusland, da man måtte nøjes med en tredjeplads i kvalifikationen bag Frankrig og Sverige.
Ligesom Danmark deltog Holland heller ikke ved EM i 2016 i Frankrig på grund af dårlige resultater i kvalifikationen.
Koeman var senest ansat i engelske Everton. I oktober blev han fyret efter en sløj sæsonstart.
Som spiller var Ronald Koeman sammen med Michael Laudrup en del af FC Barcelonas succeshold i begyndelsen af 1990'erne.
Det blev til 78 landskampe for Holland, som han i 1988 i forbindelse med EM var med til at føre frem til landets foreløbig eneste store titel.
Efter karrierestoppet i 1997 blev Koeman træner. Han har været omkring en lang række klubber i Holland, Spanien og Portugal, inden han i 2014 blev hentet til engelske Southampton i Premier League.
Efter to succesfulde sæsoner blev hollænderen i sommeren 2016 hentet til Everton.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet