Koerstz Madsen slutter som nummer syv i Thailand
Nanna Koerstz Madsen blev nummer syv i Honda LPGA Thailand. (Arkivfoto). Foto: James Gilbert/Ritzau Scanpix
Nanna Koerstz Madsen gik en god sidste runde i Honda LPGA Thailand, men sluttede dog af med en dobbeltbogey.
Den danske golfspiller Nanna Koerstz Madsen spillede sig tidligt søndag morgen til en fin placering i LPGA-turneringen Honda LPGA Thailand.
Her sluttede hun på en delt syvendeplads efter at have gået de sidste huller i 68 slag - fire under banens par.
Koerstz Madsen lå lunt i top-10 under hele sidste runde og var oppe som nummer fire, men kunne ikke blande sig i kampen om sejren.
Den snuppede amerikaneren Angel Yin med samlet 28 slag under par. Det var et slag bedre end japaneren Iwai Akie, der leverede en forrygende sidste runde i 11 slag under par. Derefter var der langt til de næste i den samlede tabel.
Nanna Koerstz Madsen sluttede i samlet 16 slag under par.
Danskeren åbnede med en eagle på første hul, og siden fulgte fire birdies, men en dobbeltbogey på hul 17 sendte hende lidt tilbage i stillingen.
Den 30-årige dansker vandt turneringen i 2022. Det er hendes hidtil eneste triumf på LPGA Tour.
Turneringen har i år en samlet præmiepulje svarende til lidt over 12 millioner kroner. Angel Yin får for sejren cirka 1,8 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker