Koerstz Madsen taber terræn i Thailand efter ujævn runde
Nanna Koerstz Madsen vandt Honda LPGA Thailand i 2022. (Arkivfoto). Foto: James Gilbert/Ritzau Scanpix
En runde med fire bogeys og fem birdies sendte Nanna Koerstz Madsen ned som nummer 12 i Thailand.
Nanna Koerstz Madsen tabte fredag terræn, men er stadig solidt placeret i Honda LPGA Thailand.
Den 30-årige dansker er delt nummer 12 efter en anden runde, hvor hun leverede fem birdies, men desværre for hende også fire bogeys.
Det gav hende en score på ét slag under par for runden, og samlet set en score på seks slag under par efter en fremragende åbning torsdag.
Koerstz Madsen vandt Honda LPGA Thailand i 2022 og blev dermed historisk som den første og indtil videre eneste dansker vinder af en turnering på allerhøjeste niveau - LPGA Tour eller herrernes PGA Tour.
Hun får dog svært ved at gentage triumfen i år. Den 22-årige japanske komet Akie Iwai er på førstepladsen efter en indtil videre bogeyfri præstation hele ni slag foran danskeren halvvejs gennem strabadserne i Pattaya.
Turneringen har en samlet præmiepulje svarende til lidt over 12 millioner kroner. Vinderen scorer cirka 1,8 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde