Træner Auri Skarbalius påtager sig det fulde ansvar for, at HB Køge endnu en gang tabte stort i Superligaen.
Søndag blev oprykkerne slået med 0-5 på Brøndby Stadion.
- Det er ikke tilfældigt, at der går tre mål eller mere ind på os i hver kamp med undtagelse af kampen mod Silkeborg. Jeg har ikke været dygtig nok til at træne dem, siger Skarbalius.
Inden sæsonstarten satsede HB Køge på spillere med offensive kvaliteter fremfor defensive, og det har givet problemer i stort set alle kampe.
- Vi har de spillere, vi har, til den spillestil, vi har. Så må vi træne dem til at blive bedre defensivt.
- Vi skal tvinge modstanderne til at lave flere fejl og spille med lange bolde. Men det har vi ikke haft spillerne til.
Spørgsmål: Kan du nå at gøre spillerne bedre defensivt i efteråret?
- Nu må vi se, hvad vi gør. Det er ikke nogen undskyldning, men mod Brøndby havde vi fire forsvarsspillere, der var skadet. Jeg havde ikke andre i klubben at sende på banen, men der må alligevel ikke gå fem mål ind.
Auri Skarbalius skifter til vinter til Brøndby, hvor han skal være assistenttræner. Inden kampen ville Brøndbys tilskuere have ham til at give den velkendte Fenerbahce-hilsen, hvilket var stort for HB Køge-træneren:
- Jeg blev glad over, at de ikke har glemt mig. Jeg er stadigvæk modstander, så det er flot. Jeg glæder mig til at komme herud og gøre det hver weekend.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde