HB Køge er ikke lige så dygtige som modstanderne i Superligaen.
Det fastslår træner Auri Skarbalius efter søndagens 1-3-nederlag på hjemmebane til Sønderjyske.
- Jeg er så træt af at stå og rose mine spillere for deres udstråling, vilje, engagement og spil. Vi er bare ikke dygtige nok, siger Skarbalius til TV2 Sport.
Selv om HB Køge med fire point efter 12 spillerunder har minimum otte point op til Brøndby over nedrykningsstregen, så tror han fortsat på overlevelse.
- Men det bliver sværere og sværere, konstaterer han.
Midtbanespilleren Bo Storm, der reducerede til 1-2 på et straffespark efter pausen, tror også på, at det vender på et tidspunkt.
- Selvfølgelig gør jeg det. Der er mange runder tilbage, siger Storm til TV2 Sport og bliver bedt om at forklare, hvor troen kommer fra:
- Vi er et godt hold og har mange dygtige spillere.
Hos Sønderjyske er målscoreren til 3-1, Thomas Hansen, mest vant til at forholde sig til holdets placering i forhold til nedrykningsstregen. Men noget tyder på, at forsvarsspilleren nu er begyndt at se opad.
Sønderjyske har 16 point midt i tabellen.
- Vi kigger stadig nedad og vores opgave er at komme så langt væk fra bunden, vi kan, men vi er vel et midterhold nu, siger Hansen til TV2 Sport.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned