Med 16 point op til Sønderjyske på tiendepladsen skal der noget af et ryk til i de sidste 12 SAS Liga-kampe, hvis HB Køge skal forblive i SAS Ligaen i næste sæson.
Tabellens bundprop har i de hidtidige 21 kampe kun hentet otte point, hvilket er historiens næstringeste pointhøst i ligaen. Kun det daværende HFK Sønderjyllands syv point tilbage i sæsonen 2000/2001 har gjort det dårligere.
Og HB Køges sportsdirektør Per Rud erkender, at man skal være mere end almindelig optimist for at tro på endnu en sæson i den bedste fodboldrække.
- Vi har været realistiske hele vejen, og set ud fra tabellen skal der et mirakel til, for at vi ikke ryger ud efter denne sæson. Baseret på kampen i dag sker det mirakel nok ikke i morgen heller, siger Rud til spn.dk efter 0-3-nederlaget mod AaB, som var klubbens sjette i træk.
Men trods de håbløse udsigter fastholder Per Rud, at Køge-truppen har masser at spille for i de resterende kampe.
- Vi snakker altså arbejdspladser her. Spillerne går ud for at vinde kampe og udvikle sig hele tiden, siger Rud til spn.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker