Kollega om Murray: Du løber som et dyr
Foto: Ben Stansall /Scanpix
Ben Stansall /Scanpix
Selvom grand slam-turneringen Wimbledon er omgærdet af stolte traditioner og retningslinjer for både påklædning og opførsel, holder russiske Nikolay Davydenko sig ikke for fin til at stikke til skotske Andy Murray inden deres møde tirsdag aften.
Davydenko påstår, at han jævnligt hører andre spillere gøre grin med Andy Murrays bevægelser på tennisbanen.
- Vi griner bare af ham, siger Davydenko til britiske The Sun.
- Nogle gange traver han rundt på banen og ser så træt ud. Som om han ikke kan holde til at løbe længere, og han løber som et dyr. Det har han gjort hele sin karriere.
- Det kan godt være, han har smerter et sted, men hvis du spørger enhver spiller, vil alle jo sige, at de har smerter her og der. Ingen siger, at de er perfekte, fabulerer russeren inden mødet med Murray.
Murray er i den seneste tid blevet kritiseret for sin fremtoning på tennisbanen. Den tidligere Wimbledon-vinder Virginia Wade kaldte ham for nylig en "drama queen" og beskyldte verdens fjerdebedste for at beklage sig over de mindste skrammer.
For Andy Murray er Wimbledon helt sikkert årets højdepunkt i tenniskalenderen, men givetvis også de to mest stressende uger i sæsonen.
Hvert år må han leve med et enormt forventningspres fra publikum, der håber på at se den første brite hæve mændenes singletrofæ siden Fred Perry gjorde det i 1936.
Andy Murray er seedet som nummer fire i turneringen og er derfor klar favorit, når han senere tirsdag står over for den russiske provokatør på tennisanlæggets Centre Court.
Skotten har endnu til gode at vinde sin første grand slam-titel.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde