Kollektiv tankegang gør det svært for driblere i dansk fodbold

Ud over mål og utrolige redninger kan få ting få fodboldpublikum op fra sæderne som en spiller, der kan sætte et par modstandere af med lækre driblinger.

Men den unikke dribler, eneren i offensiven, er ikke en type, det danske fodboldpublikum en forvænt med at se i aktion i Superligaen.

Ifølge Brøndby-træner Jesper Sørensen er det ikke så overraskende, når man ser på, hvilken type fodbold der dyrkes på de danske græsplæner.

- For mig at se er fodbold et udspring af et samfunds kultur og vores samfund i det hele taget. I Danmark er vi meget kollektivt tænkende, siger han.

- Vi er opdraget til at tænke på, hvordan vi kan bidrage til helheden. Det er helt klart også noget, som jeg ser, der sætter sig i fodbold. Og så er fodbold et relationelt spil - ikke mindst i Danmark.

Det skinner også igennem på landsholdet,

Ind imellem ser vi driblere med unikke spidskompetencer indtage Superligaen og blive store profiler. Oftest ser man så også, at det er spillere, udlandet hurtigt får øjnene op for og betaler dyrt for at få fat i.

Ernest Nuamah, Mohamed Zidan, Gustav Isaksen, Kamaldeen Sulemana og Mohamed Daramy er alle eksempler på dette.

Silkeborgs erfarne træner Kent Nielsen mener netop, at de nævnte spillere er eksempler på, hvilket niveau der kræves, hvis man skal kunne fungere som individualist i det danske kollektiv.

- Når man kigger rundt på de store europæiske ligaer, så er der stadig mange spillere, som kan det. Men så er det også, fordi det er spillere helt oppe på den øverste klinge, siger han.

- Sådanne spillere kræver, at de bliver sat op og får noget frihed til at gøre det, de er bedst til. Og det er ikke noget, vi ser lige så meget i dansk fodbold.

Aktuelt er FCM's Aral Simsir, FCK'erne Roony Bardghji og Elias Achouri samt FCN's Ibrahim Osman nogle af dem, som skiller sig ud med driblefærdigheder.

For sidstnævnte har det også allerede mundet ud i en kontrakt fra sommer med Brighton i Premier League.

Aral Simsir har bemærket, at der er få typer som ham selv i dansk fodbold, og han giver Jesper Sørensen ret i, at det kræver en anderledes mentalitet end den klassisk danske kollektivisme.

- Jeg er en meget ubekymret fodboldspiller. Så til tider gør jeg, hvad der passer mig, uden at det skal lyde for arrogant. Men det er nok ikke den indstilling og mentalitet, som de fleste fodboldspillere i Danmark har, lyder det fra Simsir.

Han mener, at frygten for at lave fejl er en stor faktor for mange spillere.

- En god dribler for mig er en, som hver gang han kan se en åbning, så går han efter den. Uanset om han har fejlet 100 gange, så går han 100 gange mere efter den.

Især i dansk fodbold med fokus på en stærk organisation og et godt kollektiv bliver driblerne dog ofte ikke sat i de situationer, hvor de kommer mand mod mand i en gunstig position.

Hvis kantspilleren, som ofte er manden, der kan sættes op til direkte udfordringer, ikke sættes helt perfekt op, er der allerede opbakning bag den direkte modstander, og bolden må spilles retur.

Brøndbys forsvarsspiller Jacob Rasmussen har trods sine kun 26 år været vidt omkring i karrieren allerede. Han har spillet i tysk, norsk, italiensk og hollandsk fodbold, inden han i sommer kom til Brøndby.

Han ser også, at den kollektive tanke er fremherskende i dansk fodbold i forhold til nogle andre lande, men han mener også, at fodbold generelt har udviklet sig i en retning, hvor de rene driblere er faldet i kurs.

- I dag er der vægt på spillere, som er gode i mellemrummene og stærke relationelt. Spillere, som tænker utrolig hurtigt og bevæger sig godt, som man ser det hos Manchester City. Det er i den retning, fodbold har bevæget sig, mener han.

Og sat sammen med det stærke kollektiv, som fremelskes i dansk fodbold, stiller det enorme krav til driblerne.

- Vi er meget kompakte i Danmark og bevæger os meget som hold, så det er sjældent, det faktisk bliver tilladt, at der kommer en-mod-en-situationer, siger Jacob Rasmussen.

- Det handler også om, at danske hold og danske spillere har en god mentalitet, og gider at løbe tilbage retur.

/ritzau/