Det kan godt være, at det ser svært ud, men Danmark har altså en chance for at gøre sige gældende ved EM i Polen og Ukraine til sommer.
DR's fodboldkommentator Jan Kalborg er optimist på landstræner Morten Olsens vegne, selv om Danmark møder Holland, Tyskland og Portugal.
- Første indtryk er, at det bliver en ualmindelig svær pulje, og man kan godt forstå, at folk bruger udtryk som dødens pulje og den slags.
- Men når man sidder og kigger lidt på det, har vi faktisk chancer mod alle tre hold, siger Jan Kalborg.
Han mener, at Danmarks netop overståede EM-kvalifikationsturnering, hvor det senest blev 2-1 over Portugal, er et godt bevis på, at Danmark kan være med, hvor det er rigtig sjovt.
- Portugal har vi rigtig gode succeshistorier mod ved de seneste kvalifikationsturneringer, Tyskland kender vi rigtig godt, mens Holland må være gruppefavoritter.
- Men jeg er overbevist om, at vi har nogle muligheder for at spille med om andenpladsen, og det åbner jo en motorvej i resten af turneringen, hvis vi bliver nummer to, siger Jan Kalborg.
Han peger desuden på, at de tre modstandere jo også skal møde hinanden i nogle svære kampe, og derfor er det ikke nødvendigvis påkrævet at få mange point.
- Der er ingen af de her tre hold, hvor jeg på forhånd vil sige, at vi taber. Jeg tror ikke, at der skal særlig mange point til for at gå videre. Hver enkelt kamp bliver meget afgørende, siger Jan Kalborg.
Da Danmark vandt EM i 1992 var fire point i de indledende gruppekampe mod England, Sverige og Frankrig nok til at gå videre fra gruppen.
Det danske landshold spiller sin første kamp ved EM mod Holland den 9. juni i Kharkiv i det østlige Ukraine.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker