Kompany stopper som spiller: Vil fokusere på trænerrolle
Belgieren Vincent Kompany stopper sin aktive karriere og helliger sig fuldt ud jobbet som Anderlecht-træner.
Den belgiske fodboldstjerne Vincent Kompany indstiller sin spillerkarriere i en alder af 34 år. Det oplyser han til Anderlechts hjemmeside.
Nu helliger han sig fuldt ud jobbet som manager for den belgiske storklub Anderlecht, hvor han i lidt mere end et år har fungeret som spillende manager.
I den periode har Kompany haft ansvaret for førsteholdet i fællesskab med Frank Vercauteren.
Nu tager Kompany tjansen alene i de næste fire sæsoner efter planen.
Kompany kom til Anderlecht som spillende manager i maj sidste år efter at have tilbragt 11 år hos Manchester City i Premier League.
Efter få måneder fokuserede han dog mest på at spille. I den belgiske liga havde han i sidste sæson 15 optrædener.
- Jeg vil forpligte mig fuldt ud til rollen som træner, hvilket behøver 100 procents fokus. Det er grunden til, at jeg stopper som spiller.
- Jeg ønsker at blive i klubben i mindst fire år og bevise, at Anderlecht kan spille en moderne form for fodbold og samtidig skabe resultater, siger Vincent Kompany til klubbens hjemmeside.
Anderlecht sluttede på en skuffende ottendeplads i den forgangne sæson.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde