Det var to stærke spillere, der stod over for hinanden, da Caroline Wozniacki og Anastasia Pavlyuchenkova mødtes i Wimbledon. Og det var danskerens evne til at koncentrere sig i de afgørende øjeblikke, der blev afgørende for, at danskeren vandt kampen i to sæt. Det vurderer hendes træner Sven Groeneveld.
- Hun var i stand til at højne sin koncentration, når det var påkrævet. Hun kunne ikke spille sit bedste, for det tillod modstanderen ikke, siger Groeneveld med henvisning til Pavlyuchenkova, der spillede meget aggressivt.
- Pavlyuchenkova lavede de mest utrolige slag efterfulgt af de værste slag. Det er svært at spille mod. Derfor fik Caroline ingen rytme i sit spil. Duellerne var meget korte, og det betød, at hun skulle være yderst koncentreret, siger han.
Nu venter der en kamp i fjerde runde mod Petra Kvitova fra Tjekkiet, der overraskende slog den 14.-seedede Anastasia Azarenka ud af turneringen.
- Det er en farlig modstander. Hun har tabt en del vægt og ser godt ud. Hun vandt overbevisende over Azarenka. Det er en god modstander, og det bliver svært, siger Groeneveld.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde