Kongerne af Europa League løber Roma ud af turneringen
Sergio Reguilón sparker Sevilla på 1-0 i ottendedelsfinalen mod AS Roma i Europa League på MSV-Arena i Duisburg. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters
Wolfgang Rattay/Reuters
Sevilla var hurtigere i både tanke og handling og ekspederede Roma ud af sæsonens Europa League.
Med fem triumfer i Europa League siden 2006 er Sevilla blevet turneringens mest succesfulde hold i historien. Og chancen for en sjette titel er bestemt til stede i år.
Det spanske hold leverede en overbevisende indsats i torsdagens kvartfinale mod AS Roma, der blev slået med 2-0 efter en solid spansk indsats.
På neutral bane i Duisburg blev de italienske spilleres manglende fart adskillige gange udstillet - blandt andet ved begge mål.
Normalt spilles knockoutkampene over to opgør i turneringen, men coronasituationen tilbage i marts førte til aflysning af holdenes første møde. Derfor blev duellen udkæmpet over én kamp.
I kvartfinalen, som også spilles over én kamp, venter enten græske Olympiakos eller engelske Wolverhampton på det andalusiske mandskab.
Sevilla var Roma overlegne i alle spillets facetter i de første 45 minutter. Romerne havde ganske enkelt ikke midlerne til at dæmme op for Sevilla.
Skudstatistikken hed 7-1 halvvejs i kampen, og det var ganske fortjent, at de femfoldige spanske Europa League-vindere kunne gå til pause foran 2-0.
Føringsmålet kom midtvejs i halvlegen, da den Real Madrid-lejede venstreback Sergio Reguilón viste fantastisk fart og rykkede sig fri i feltets venstre side.
Afslutningen var ikke ligeså imponerende, men det samme kan siges om Pau Lopez målmandsspil, og så stod det 1-0.
Kort før pausen blev Roma igen slået på fart. Lucas Ocampos overløb en Roma-forsvarer helt ude ved sidelinjen, trak ind og lagde bolden ind foran til Youssef En-Nesyri, som let kunne gøre det til 2-0.
Roma var lidt bedre med efter pausen, men når holdet nærmede sig Sevilla-målet, var skarpheden til at overse.
Med godt et kvarter igen blev Romas håb om sejr holdt i live med en VAR-annulleret Sevilla-scoring, men det var stadig tættere på 3-0 end 2-1 i resten af kampen.
Romas Gianluca Mancini ragede et rødt kort til sig dybt inde i overtiden, da han hamrede en albue i hovedet på en Sevilla-spiller.
Sevilla er fortjent klar til kvartfinalen.
Det samme er tyske Bayer Leverkusen, som nåede at spille det første ottendelsfinaleopgør ude mod Rangers FC i marts.
Resultatet dengang var en 3-1-sejr, som tyskerne uden større besvær vekslede til en samlet målforskel på tre med en 1-0-sejr hjemme på BayArena torsdag.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned